Det af slå katten af tønden er en gammel Dansk tradition som går helt tilbage til starten af 1800 tallet. I gamle dage havde de lige som i dag forskellige konkurrencer, hvor mænd dystede i forskellige begivenheder. Fastelavn er faktisk en gammel kristen fest, som var starten på en 40 dage lange faste, efterfulgt af en stor fest. Denne faste blev dog afskaffet i forbindelse med reformationen tilbage i 1536, men traditionen med festen forsatte, da denne fest også symboliserede overgangen mellem vinterhalvåret og sommerhalvåret.
I forbindelse med denne faste fest, begynder der også at opstå forskellige former for konkurrencer, og en af dem var slå katten af tønden. Fysisk hårde konkurrencer og tvekampe var en fast del af fastelavns da styrke var en egenskab man satte høj pris på den gang.

Slå katten af tønden

Nogle af disse konkurrencer som som vi dyrkede til fastelavn, foregik til hest og var kraftig inspireret af middelalderlige ridderlege. En af de mere populære af disse var at slå katten af tønden,og som faktisk foregik på hesteryg den gang.
Her stillede hver gård med en hest og en rytter, som så skulle repræsenterede gården. Her skiftes rytterne så til en efter en at slå på en tønde med en kølle, indtil tønden gik i stykker og katten stak af (hvis den vel og mærke overlevede). Så allerede den gang brugte danskerne fastelavnstønder til fastelavn.
Selve skikken med at slå katten af tønden ændrede sig dog over årene, og da vi kom frem til midten af 1900 tallet og vi ikke længere benyttede heste i lige så stor grad som før i landbrugte, begyndte vi i større og større grad at se folk slå katten af tønden uden hest. Dog kan man på visse rideskoler stadig opleve den gamle tradition til fastelavn.

Den gang var der stor prestige i blive kattekonge, og ikke kun det, ham som vandt var nemlig fritaget for at skulle betale skat i et helt år. Så der var stor kamp om at blive den første til at slå hul på fastelavnstønden.

Nu om dage er det mest børn som kæmper om at blive den første til at slå hul på fastelavnstønden og blive kattekonge eller dronning. De fastelavnstønder vi benytter i dag er lidt mindre, og mindre holdbare end dem rytterne slog på i sin tid, og køllen er også blive noget mindre og lettere. Desværre er præmien om at år uden skat også for længst blevet afskaffet. Det ville ellers nok få en hel del ekstra til at deltage vores klassiske fastelavnsfest.

Læs mere om Fastelavnskostumer.

Fastelavnsudskædning

Men hvorfor klæder vi os ud som pirater, superhelte og prinsesser til fastelavn? Det er faktisk en endnu ældre tradition end at slå katten af tønden. Allerede helt tilbage før kristendommen har vi fejret overgangen mellem vinter- og sommerhalvåret. Og selv dengang klæde voksne og unge sig ud til denne fest, og denne tradition lever bestemt videre i dag. Dog med den undtagelse at det mest er børn som kæder sig ud. Typisk som deres favorit superhelt, spøgelser, pirater og feer. Faktisk er det med udklædning noget som vi går mere op i nu om dage end nogen side får. Især med det store udvalg af forskellige kostumer, som vi nu har adgang til via internettet, er det næsten kun fantasien som sætter grænser for mulighederne.

Selv i middelalderen klædte bønderne sig ud og tog så på rundtur på gårdene, hvor de sang viser til gengæld for mad eller småpenge. Nu om dage går børn rundt fra dør og dør og synger den velkendte “Fastelavn er mit navn” sang, i håb om at få penge eller fastelavnsboller.

Udklædningens popularitet har også fået en renæssance gennem moderne medier og kultur. Film, tv-serier og bøger inspirerer børn og voksne til at vælge deres kostumer, og sociale medier giver en platform for at vise deres kreative kreationer frem. Derudover har kommercielle interesser udnyttet denne trend ved at producere og sælge et bredt udvalg af kostumer og tilbehør, hvilket gør det lettere end nogensinde at finde det perfekte outfit.

Det sociale aspekt af fastelavnsudklædning er heller ikke til at undervurdere. For børn handler det ikke kun om at klæde sig ud, men også om at deltage i en fællesskabsaktivitet, der involverer skolen, familien og vennerne. Fastelavn er blevet en lejlighed til at udtrykke sig selv, fejre kreativitet og styrke sociale bånd.

Udklædning til fastelavn har altså dybe rødder og en rig historie, og selvom det har udviklet sig over tid, er essensen af traditionen forblevet den samme: en festlig fejring af overgang og fornyelse, fyldt med fantasi og fællesskab.

Men hvordan ser fremtiden ud for den danske fastelavn? Slår vi stadig hul på fastelavnstønder om 15 år, eller har den amerikanske Halloweenfest efterhånden fået overtaget som den årlige udklædningsfest? Noget kunne godt tyde på det, i takt med at Halloween bliver mere og mere populært, og vi ser færre og færre børn gå rundt og rasle ved dørene. Personligt tror jeg, at vi kommer til at se nogle år, hvor det går ned ad bakke for fastelavn, hvorefter interessen for det danske og hermed fastelavn igen begynder at vinde frem. Traditioner har en tendens til at overleve i ny form, og med den rette støtte fra lokalsamfund og skoler kan fastelavn fortsætte med at være en vigtig del af dansk kulturarv. Det er op til os at sikre, at kommende generationer også får glæden af at opleve denne farverige og historisk rige fest.